»Blændende essay om Orwells roser og faren ved totalitære tendenser.« – Jyllands-Posten
En vidunderlig meditation over naturens glæde og skønhed. Rebecca Solnit er en af USA’s bedste og mest markante essayister. I Orwells roser går hun bag mennesket George Orwell liv i en fascinerende og anmelderrost hybridbog der på en gang er en personlig biografi om forfatteren, et kulturhistorisk essay om roser og mest af alt en smuk og tankevækkende undersøgelse af forholdet mellem natur og politik.
Bogen bringer os vidt omkring, fra Orwells reportager fra kulminerne i England og Den Spanske Borgerkrig over Stalins besættelse af at gro citroner til nutidens sydamerikanske rosenfarme og cellofanindpakkede roser. Bogen slutter med en genlæsning af 1984, der fuldender portrættet af en mere håbefuld Orwell - og med en refleksion over hvordan nydelse, skønhed og glæde også kan være en modstandshandling.
Anmelderne skrev
»Ny bog argumenterer overbevisende for det politiske potentiale i at plante roser … bør læses af alle, der interesserer sig for forholdet mellem natur og politik.« – Information
»Det er altid en fornøjelse, når en intelligent forfatter kan trække meningsfulde tråde på tværs af livets ellers så adskilte områder. Det er Rebecca Solnit en mester i … Hun giver sine læsere en forståelse for, hvordan natur og politik kan påvirke og spille op mod hinanden: at beskære eller lade vokse. Vægtningen mellem det oplevede nødvendige, der muliggør livet, og det æstetiske, der giver livet mening ... »Blændende essay om Orwells roser og faren ved totalitære tendenser.« Jyllands-Posten« – ★★★★ Jyllands-Posten
»Hvor er det skønt med en bog, som får sin læser til at tænke.« – ♥♥♥♥ Politiken
Forfatteren
Rebecca Solnit (f. 1961) er amerikansk historiker, aktivist og forfatter. Hun har skrevet mere end 20 bøger og har i de seneste år været en fremtrædende stemme i klimabevægelsen. Men hun er bedst kendt som forfatter til nogle af tidens mest indflydelsesrige feministiske essays og er ophavskvinde til begrebet ‘mansplaining’. På dansk er tidligere udkommet Mænd forklarer mig alting/Alle spørgsmåls moder (Rosinante 2019) og Hvis historie er det? (Information, 2023).Om glæden ved naturens skønhed som en modstandshandling.