NR 02
NR 02
NR 02
NR 02
På besøg på Djursland hos kunstner Niels H. Peitersen
På Djursland ligger værkstedet Saxum-Litho - et værksted Niels H. Peitersen stiftede tilbage i 2002, kort efter han blev uddannet stentrykker - og hvor han selv bor og arbejder. I dag kan man ikke længere uddanne sig til stentrykker, så kunstnerne kommer fra nær og fjern til den kreative oase i den rå natur for at trykke litografier med Niels. Dette har gjort Saxum-Litho og Niels selv til et samlingspunkt for kunstnerisk håndværk af alle former, som danske kunstnere gør brug af. Selv, sidder Niels sjældent stille. Der trykkes litografier og males malerier i hans atelier, hvor tiden står stille, og kunsten og håndværket fylder dagen ud i stedet.
Hvordan vil du beskrive din tilgang til kunst?
Nogle gange er det meget konkret, andre gange er det mere abstrakt, hvor jeg bare har ladet farvernes spil, være med hinanden.
Intuitionen og fornemmelsen. Men jeg maler det ikke færdigt på én gang. Jeg overvejer det lidt. Så kan jeg køre ned til vandet og tænke over det.
Da jeg som barn, altså min far var arkitekt, og de fik sådan nogle byggebeskrivelser, der var printet fra en duplikator.Der printede de kun på den ene side, bagsiden var blank.
Dem tog han med hjem, og så kunne vi sidde og tegne på det papir. Der var aldrig mangel på papir - det er faktisk vigtigt, at man ikke står og fedter med det. Min far var god til at hjælpe os. Vi var også mange drenge, så der skulle jo en del papir til.
Da jeg kom til Gravlev, hvor jeg har boet siden 1980, lavede jeg mit atelier. Jeg måtte bare have et sted, hvor jeg kunne gå hen og male. Der tog det nok mere fart, i hvert fald kontinuerligt. Jeg har altid tegnet en masse, jeg har to flyttekasser kun med skitsebøger. Det var vigtigere end at tage tandbørsten med - en skitsebog, blyant, tusch og en stålpind, som jeg brugte meget engang - når vi var ude at rejse.
Hvordan vil du beskrive din tilgang til kunst?
Nogle gange er det meget konkret, andre gange er det mere abstrakt, hvor jeg bare har ladet farvernes spil, være med hinanden.
Intuitionen og fornemmelsen. Men jeg maler det ikke færdigt på én gang. Jeg overvejer det lidt. Så kan jeg køre ned til vandet og tænke over det.
Da jeg som barn, altså min far var arkitekt, og de fik sådan nogle byggebeskrivelser, der var printet fra en duplikator. Der printede de kun på den ene side, bagsiden var blank.
Dem tog han med hjem, og så kunne vi sidde og tegne på det papir. Der var aldrig mangel på papir - det er faktisk vigtigt, at man ikke står og fedter med det. Min far var god til at hjælpe os. Vi var også mange drenge, så der skulle jo en del papir til.
Da jeg kom til Gravlev, hvor jeg har boet siden 1980, lavede jeg mit atelier. Jeg måtte bare have et sted, hvor jeg kunne gå hen og male. Der tog det nok mere fart, i hvert fald kontinuerligt. Jeg har altid tegnet en masse, jeg har to flyttekasser kun med skitsebøger. Det var vigtigere end at tage tandbørsten med - en skitsebog, blyant, tusch og en stålpind, som jeg brugte meget engang - når vi var ude at rejse.
From Lighting - Aspect
"Jeg har altid malet for mig selv. Det har aldrig været henvendt til andre - jo, men ikke for at sælge det til andre. Det har været en frihed på den måde."
"Jeg har altid malet for mig selv. Det har aldrig været henvendt til andre - jo, men ikke for at sælge det til andre. Det har været en frihed på den måde."
Dine malerier har navne som 'Clevage', 'Gluppene er han bid' & 'Angel Diving'.
Hvad ligger der bag dine valg af navne til værkerne?
Det er kun til forvirring. Ej, det er ikke til forvirring, det er mere, når jeg er færdig med et billede, kigger jeg på det; “hvad skal barnet hedde?”.
Det er længe siden jeg har malet, men jeg tænkte på det her forleden. Det ene tager det andet. Der er ikke en idé - jo, det er der alligevel. Men værkerne kommer ofte til at hedde noget af det, jeg har tænkt på under processen.
Man skal jo ikke forklare billedet. Men eksempelvis, 'Angel Diving', det er nogle der står rundt om et sort hul og fisker ned i et hul. Det skal jeg jo ikke forklare folk. Det er det jeg tror, at mange mennesker godt kan lide ved mine billeder, det er ikke givet. Det kan være mange ting.
'Cleavage' - det er den måde mænd kigger på kvinder på - de kigger først på kavalergangen. Ikke sådan generelt, jo. Men det var et tema for mig på et tidspunkt. “Hvorfor er det så interessant?”. Det er fordi vi er født der, måske. Fordi vi har siddet der og ammet.
Der er også en dobbelthed i titlerne på værkerne - man leger lidt med ordet. Og nogle gange er det bare noget jeg finder på. Udgangspunktet er aldrig titlen, det er altid noget, der kommer bagefter.
Dine malerier har navne som 'Clevage', 'Gluppeme er han bid' & 'Angel Diving'. Hvad ligger der i dine valg af navne til værkerne?
Det er kun til forvirring. Ej, det er ikke til forvirring, det er mere, når jeg er færdig med et billede, kigger jeg på det; “hvad skal barnet hedde?”.
Det er længe siden jeg har malet, men jeg tænkte på det her forleden. Det ene tager det andet. Der er ikke en idé - jo, det er der alligevel. Men værkerne kommer ofte til at hedde noget af det, jeg har tænkt på under processen.
Man skal jo ikke forklare billedet. Men eksempelvis, 'Angel Diving', det er nogle der står rundt om et sort hul og fisker ned i et hul. Det skal jeg jo ikke forklare folk. Det er det jeg tror, at mange mennesker godt kan lide ved mine billeder, det er ikke givet. Det kan være mange ting.
'Cleavage' - det er den måde mænd kigger på kvinder på - de kigger først på kavalergangen. Ikke sådan generelt, jo. Men det var et tema for mig på et tidspunkt. “Hvorfor er det så interessant?”. Det er fordi vi er født der, måske. Fordi vi har siddet der og ammet.
Der er også en dobbelthed i titlerne på værkerne - man leger lidt med ordet. Og nogle gange er det bare noget jeg finder på. Udgangspunktet er aldrig titlen, det er altid noget, der kommer bagefter.
DINE MALERIER HAR NAVNE SOM 'CLEAVAGE', 'GLUPPENE ER HAN BID' & 'ANGEL DIVING'.
HVAD LIGGER DER I DINE VALG AF NAVNE TIL VÆRKERNE?
Det er kun til forvirring. Ej, det er ikke til forvirring, det er mere, når jeg er færdig med et billede, kigger jeg på det; “hvad skal barnet hedde?”.
Det er længe siden jeg har malet, men jeg tænkte på det her forleden. Det ene tager det andet. Der er ikke en idé - jo, det er der alligevel. Men værkerne kommer ofte til at hedde noget af det, jeg har tænkt på under processen.
Man skal jo ikke forklare billedet. Men eksempelvis, 'Angel Diving', det er nogle der står rundt om et sort hul og fisker ned i et hul. Det skal jeg jo ikke forklare folk. Det er det jeg tror, at mange mennesker godt kan lide ved mine billeder, det er ikke givet. Det kan være mange ting.
'Cleavage' - det er den måde mænd kigger på kvinder på - de kigger først på kavalergangen. Ikke sådan generelt, jo. Men det var et tema for mig på et tidspunkt. “Hvorfor er det så interessant?”. Det er fordi vi er født der, måske. Fordi vi har siddet der og ammet,
Der er også en dobbelthed i titlerne på værkerne - man leger lidt med ordet. Og nogle gange er det bare noget jeg finder på. Udgangspunktet er aldrig titlen, det er altid noget, der kommer bagefter.
Hvad inspirerer dig?
En refleksion over ting der sker i verden.
Asger Jorn. Han var jo et af mine forbilleder. Jeg boede i Kjellerup. Jorn museet i Silkeborg, der var jeg tit nede og se hans ting - hele CoBrA gruppen egentlig. De arbejdede på en mere abstrakt og fri måde.
Bliver du også inspireret af nye kunstnere?
Anton - udover at vi er far og søn, matcher vi hinanden meget godt.
Vi maler billeder sammen. Man lader sig inspirere af det der er.
Det er svært at sige, hvad man bliver inspireret af.
Hvad inspirerer dig?
En refleksion over ting der sker i verden.
Asger Jorn. Han var jo et af mine forbilleder. Jeg boede i Kjellerup. Jorn museet i Silkeborg, der var jeg tit nede og se hans ting - hele CoBrA gruppen egentlig. De arbejdede på en mere abstrakt og fri måde.
Bliver du også inspireret af nye kunstnere?
Anton - udover at vi er far og søn, matcher vi hinanden meget godt.
Vi maler billeder sammen. Man lader sig inspirere af det der er.
Det er svært at sige, hvad man bliver inspireret af.
Magniberg - Wall Street
"Når jeg er færdig med et billede, kigger jeg på det; “hvad skal barnet hedde? [...] Der er ikke en idé - jo, det er der alligevel. Men værkerne kommer ofte til at hedde noget af det, jeg har tænkt på under processen."
"Når jeg er færdig med et billede, kigger jeg på det; “hvad skal barnet hedde? [...] Der er ikke en idé - jo, det er der alligevel. Men værkerne kommer ofte til at hedde noget af det, jeg har tænkt på under processen."
Akua Objects - Peter vandglas
Har du nogle regler når du maler?
Nej. Nej, ikke nogle regler, det har jeg ikke. Men lige nu har jeg nogle teknikker, jeg gerne vil prøve af, eksempelvis et stort maleri jeg lige har solgt - her har jeg brugt litografisk tusch, for at få en lidt sjov virkning, topografisk næsten. Det kan jeg godt lide - det synes jeg er spændende, at det får lidt dybde på den måde.
Nogle gange mislykkedes eksperimenterne - så lader jeg det bare være, så er det en del af det.
Jeg kan ikke huske, hvordan de forskellige billeder er malet, når jeg kigger på dem. Hvorfor den røde streg er lige dér.
Jeg har en vogn med maling - jeg laver ikke en pallette før jeg går i gang. Jeg tager bare det der ligger, ud fra en intuition.
Tusch er fantastisk med sæbe og noget farve, so simple. Og så tørrer det jo bare, ellers kan man fiksere det bagefter. Det er det næste jeg skal. Jeg har lavet dunken [sæbe og farve], jeg skal bare lige…
Jeg har klipset et lærred over på en plade, og så står jeg der og maler. Jeg kan godt lide at male på en væg, der giver lidt modstand, frem for et lærred, der buer indad og bevæger sig. Eller en træplade, jeg kan godt lide at arbejde på en lidt hårdere baggrund.
Har du nogle regler når du maler?
Nej. Nej, ikke nogle regler, det har jeg ikke. Men lige nu har jeg nogle teknikker, jeg gerne vil prøve af, eksempelvis et stort maleri jeg lige har solgt - her har jeg brugt litografisk tusch, for at få en lidt sjov virkning, topografisk næsten. Det kan jeg godt lide - det synes jeg er spændende, at det får lidt dybde på den måde.
Nogle gange mislykkedes eksperimenterne - så lader jeg det bare være, så er det en del af det.
Jeg kan ikke huske, hvordan de forskellige billeder er malet, når jeg kigger på dem. Hvorfor den røde streg er lige dér.
Jeg har en vogn med maling - jeg laver ikke en pallette før jeg går i gang. Jeg tager bare det der ligger, ud fra en intuition.
Tusch er fantastisk med sæbe og noget farve, so simple. Og så tørrer det jo bare, ellers kan man fiksere det bagefter. Det er det næste jeg skal. Jeg har lavet dunken [sæbe og farve], jeg skal bare lige…
Jeg har klipset et lærred over på en plade, og så står jeg der og maler. Jeg kan godt lide at male på en væg, der giver lidt modstand, frem for et lærred, der buer indad og bevæger sig. Eller en træplade, jeg kan godt lide at arbejde på en lidt hårdere baggrund.
Du har været kunstner hele dit liv. Hvorfor er det ikke kommet frem før nu - levet af det før nu?
Jah, men min far sagde, at jeg skulle have en uddannelse. Jeg har altid malet for mig selv. Det har aldrig været henvendt til andre - jo, men ikke for at sælge det til andre. Det har været en frihed på den måde. Det har ikke været målet at være kommerciel, at skulle leve af det.
Jeg har malet i mange år, siden jeg var 18, tror jeg, uden at tænke på, at det var noget jeg skulle sælge.
Har indimellem holdt udstillinger sammen med min bror, Erik Peitersen. Det Hemmelige Galleri i Herning, her udstillede vi begge to: Peitersen og Peitersen - og Krull. Ellers har jeg ikke gjort det store ud af at udstille. Det er først her [NØRR & LEO], hvor Philip og Mette har bladret lidt i mine værker og udvalgt til butikken.
Mange tak, Niels - vi glæder os til foråret, hvor vi sammen ser frem imod en ny udstilling, med fokus på nye og ældre værker.
Selv tak og tak for i dag.
Kunne man få noget mere kaffe?, afslutter Niels.
Du har været kunstner hele dit liv. Hvorfor er det ikke kommet frem før nu - levet af det før nu?
Jah, men min far sagde, at jeg skulle have en uddannelse. Jeg har altid malet for mig selv. Det har aldrig været henvendt til andre - jo, men ikke for at sælge det til andre. Det har været en frihed på den måde. Det har ikke været målet at være kommerciel, at skulle leve af det.
Jeg har malet i mange år, siden jeg var 18, tror jeg, uden at tænke på, at det var noget jeg skulle sælge.
Har indimellem holdt udstillinger sammen med min bror, Erik Peitersen. Det Hemmelige Galleri i Herning, her udstillede vi begge to: Peitersen og Peitersen - og Krull. Ellers har jeg ikke gjort det store ud af at udstille. Det er først her [NØRR & LEO], hvor Philip og Mette har bladret lidt i mine værker og udvalgt til butikken.
Mange tak, Niels - vi glæder os til foråret, hvor vi sammen ser frem imod en ny udstilling, med fokus på nye og ældre værker.
Selv tak og tak for i dag.
Kunne man få noget mere kaffe?, afslutter Niels.
