Vi åbner dørene til WINTER MARKET i november & december, hvor vi tilbyder designere og kunstnere at blive en del af NØRR & LEO STUDIO.
Her får kunstnerne deres eget space i vores studio, hvor det vil være muligt at se og købe de forskellige brands produkter. Vi glæder os til at byde jer velkommen til NØRR & LEO STUDIO / WINTER MARKET.
Nina Flagstad Kvorning er billedkunster og printdesigner og arbejder med mindre værker på papir og pap, illustrationer til publikationer og printdesign til tekstiler. Hun er især inspireret af det, der har rødder i vores forhold til det private rum - det vi elsker, de ting vi vælger at omgive os med og det intime i udformningen af vores hjem.
“Det kan virke simpelt eller kedeligt, men der er meget information - positiv som negativ - gemt i hverdagens rutiner, objekter og situationer, der omgiver den. Jeg vil gerne portrættere og skabe rum til det som er.”
Kompositionerne og motiverne i hendes praksis er inspireret af naturen og dens skiftende årstider i Skandinavien, samt hverdagsobjekter, steder og situationer - de nære ting. Hun arbejder aktivt med farven og den mættede oliepastelstekstur til at fremhæve en følelse eller sansning forbundet til billedet.
TABLELAB er en moderne fortolkning af den klassiske skandinaviske designtradition. De leverer enkle designkomponenter af tidens materialer og farver, som kan sammensættes i en stilren kombination til det individuelle hjem.
Produkterne kan opleves og kombineres på kryds og tværs, og der er rig mulighed for at samle inspiration og blive rådført at vores engagerede team, før den endelige beslutning kan tages hjemme fra stuen.
TABLE LAB er en lille specialist med et stort engagement for helheden. Med base i Hornslet, nord for Aarhus, serviceres online kunder, forhandlere og kontrakt-projekter med fokus på høj service og leverings sikkerhed. Det er en afgørende vision for TABLELAB at drive og udvikle en ansvarlig virksomhed både i relation til omverdenen og forretningen.
Dausimo er et dansk smykkebrand, som stræber efter at skabe produkter til hele livet, og til fremtidige generationer. Dausimo er inspireret af hverdagens elegance, og skaber eksklusive og holdbare produkter med bæredygtighed i fokus. Der arbejdes udelukkende med 18 karat massivt genbrugsguld og ubehandlede ædelsten, for netop at sikre en høj kvalitet og med et hensyn til miljøet.
De tre kvinder der står bag brandet, brænder for at kreere noget unikt,
eksklusivt og langtidsholdbart.
Alle smykker er produceret lokalt i Danmark, og der produceres kun ved bestilling, for at undgå overproduktion. Dusimo ønsker at flytte fokus fra fast fashion items til langtidsholdbare produkter der ikke bare er en trend, men et bedre valg, der holder i en evighed.
Helle Skaarup Studio skaber et nyt drømmende og poetisk take på det klassiske broderi – et kalejdoskop af farver med et moderne design.
I Helle Skaarups sortiment findes der plaider, sengetæpper og kimonoer. Hendes produkter kan ligeledes bruges som et stykke vægkunst.
Visionen for Helle Skaarup Studio er drevet af kærligheden til at skabe ægte håndværk og produkter, er der langtidsholdbare og uden spildmaterialer.
Hvert enkelt produkt / kunststykke er blevet håndlavet. Broderierne er resultatet af en tidskrævende proces og Helle Skaarup Studio producerer for det meste kun on demand, netop for at undgå spild. Produktets leveringstid afhænger af dette og vil være variable
fra produkt til produkt.
Our Society er et ungt designbrand baseret i Aarhus. Med et stærkt ønske om at repræsentere nuværende værdier og næste generations design, skaber de moderne stykker inden for møbler, belysning og interiør.
Deres mål er at opfinde nye arv, skabende design, der er bygget på en moderne tankegang i forhold til brug af materialer, arbejdsmoral og et enkelt, men kraftfuldt udtryk, der indrammer den aktuelle stemning, der foregår blandt talentfulde kreative over hele verden.
Dagmar Petersen arbejder som kunstner med at registrere verden, stemninger, farver og give detaljer stor opmærksomhed. Hovedtematikkerne i hendes arbejde er poesi, essens og natur. Med forskellige serigrafi teknikker skaber hun originale kunstværker der alle bearbejder og abstraherer tematikkerne i en søgen efter at skære ind til inspirationens essens uden at fjerne poesien. Værkerne er skabt på silke og papir.
Fabulous Agendas vision er at skabe tidløse varer ved at bruge rester af stoffer i små mængder. De ønsker at skabe meningsfulde produkter, der holder. Ved at træffe et bevidst valg ved at bruge eksisterende stoffer og ved at lave lokal produktion bidrager de til en mere gennemtænkt industri med minimal indvirkning på miljøet.
Alle stoffer er fra Italien, og ved at producere alt tøj i Italien og Danmark minimerer de vores CO2-fodaftryk.
Fabulous Agenda tilbyder eksklusive og langtidsholdbare produkter, som kan blive din nye bedste ven.
Astrid står bag big Nose Ceramics, som er et keramisk univers fyldt med organiske former og forskellige farvekombinationer, der skaber et unikt udtryk.
Big Nose Ceramics har et legende univers der skaber en autentisk stemning i hjemmet.
Italienske håndværkstraditioner og luksuriøse leftover-metervarer med historie.
Med omtanke for mennesker og miljø har aarhusianske SALONSALON siden 2020 skabt “mindful fashion” med fokus på langtidsholdbart design, gode pasformer og smukke naturlige fibre, der ældes med ynde.
Hos Nørr & Leo viser SALONSALON et kurateret udvalg af designstudiets favoritter.
Insta By Domi laver håndlavet julepynt, quilts og patchwork, der skaber en hyggelig atmosfære i hjemmet. Unikt julepynt og håndværk skabt med et afsæt i gammelt håndværk