{"product_id":"deborah-levy-hot-milk-vinter","title":"Deborah Levy - Hot Milk - Vinter","description":"\u003cp\u003e\u003cspan\u003e»Vidunderlig ... så delikat, at jeg ikke tøver med at anbefale den som årets sommerferielæsning« - Politiken\u003cbr\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003eBookerpris-nomineret hypnotisk fortælling fra britisk-sydafrikanske Deborah Levy om kærlighed og oprør og om et klaustrofobisk mor-datter-forhold der væver sig ind i myter, monstre og kvindeligt begær.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003e25-årige Sofia arbejder som servitrice i London mens hun venter på måske en dag at blive færdig med sit speciale. Hun har sat sit liv på standby for at tage sig af sin mor, Rose, der lider af en mystisk sygdom i benene. \u003c\/span\u003e\u003cspan\u003eSammen er mor og datter taget til den andalusiske kyst for at opsøge en luksuriøs klinik ejet af den kontroversielle Doktor Gómez, en læge med tvivlsomme metoder og motiver.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003eMens Rose får sine behandlinger, tilbringer Sofia dagene på stranden der jævnligt invaderes af brandmænd. Beruset af varmen, svømmeturene og de forførende kroppe, og ikke mindst mødet med den mystiske og selvstændige Ingrid Bauer, indser Sofia at hun er nødt til at frigøre sig fra sin mor.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003e\u003ci\u003eHot Milk\u003c\/i\u003e blev shortlistet til Bookerprisen 2016 og udkommer nu for første gang på dansk.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003eAnmelderne skrev\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003e♥♥♥♥♥ – Politiken\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003e»Hos Levy er vi altid i gang med at blive os selv. Det er en livslang opgave« - Weekendavisen\u003cbr\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003e»En moderne og eviggyldig kvindehistorie, båret af græske mytologiske undertoner, begær og en konstant, dirrende uro ... \u003c\/span\u003e\u003cspan\u003eAt læse Levy er som at spankulere side om side med en meget opmærksom rundviser i (følelses) livets krinkelkroge.«\u003c\/span\u003e\u003cspan\u003e –\u003c\/span\u003e\u003cspan\u003e Berlingske\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003e»Hot Milk er både ambitiøs og vildtvoksende...« – Information\u003cbr\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003e»Hot Milk er mesterligt komponeret – en drømmefortælling så fængslende, at man føler sig tryllebundet« – Independent\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003e»Hypnotisk ... Hot Milk er en stærk roman om indre liv, som Levy skildrer med en intensitet, der leder tankerne hen på Virginia Woolf« – The Observer\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cdiv\u003e\u003cspan\u003e»En klog, forførende og fuldstændig betagende læseoplevelse« – Mail on Sunday\u003cbr\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003e»Tager os dybt ind i det sumpede landskab af moderlig kærlighed og fortvivlelse, en datters afhængighed og det raseri der kan opstå mellem to mennesker«\u003c\/span\u003e\u003cspan\u003e – Independent\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cdiv\u003e\u003cspan\u003e»I sin funklende og provokerende nye bog forener Levy intellekt og empati med imponerende moderne gennemslagskraft« – Kirkus (starred review)\u003cbr\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/div\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003e»Hot Milk er en enestående roman – dybt facetteret, gennemtrængende og psykologisk kompleks ... Dette er en bog, alle mænd og kvinder bør læse« – Bernardine Evaristo\u003cbr\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003e»Fremragende – sitrende af varme og seksualitet ... Man sluger den i ét stræk« – Radio Times\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cdiv\u003e\n\u003cem\u003e\u003cstrong\u003e\u003c\/strong\u003e\u003c\/em\u003e\u003cbr\u003e\n\u003c\/div\u003e\n\u003cdiv\u003e\n\u003cem\u003e\u003cstrong\u003eForfatteren\u003cbr\u003e\u003c\/strong\u003e\u003c\/em\u003e\u003cspan\u003eDeborah Levy\u003c\/span\u003e\u003cspan\u003e \u003c\/span\u003e\u003cspan\u003e(f. 1959 i Sydafrika) er prisbelønnet forfatter, digter og dramatiker. Hun romandebuterede i 1989 og har siden udgivet en lang række romaner, novellesamlinger, digtsamlinger og teaterstykker. Hun var i en årrække tilknyttet \u003ci\u003eRoyal Shakespeare Company \u003c\/i\u003esom dramatiker og har to gange været shortlistet til den prestigefulde Bookerpris for romanerne \u003ci\u003eSwimming Home\u003c\/i\u003e (2013) og \u003ci\u003eHot Milk\u003c\/i\u003e (2016). Hun har modtaget flere priser for sin trilogi, bl.a. den fornemme Prix Femina.\u003c\/span\u003e\n\u003c\/div\u003e","brand":"Vinter Forlag","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":55465498968388,"sku":"30237august","price":300.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0573\/8292\/8547\/files\/IMG_1830.jpg?v=1755527069","url":"https:\/\/norrleostudio.dk\/products\/deborah-levy-hot-milk-vinter","provider":"NØRR \u0026 LEO STUDIO","version":"1.0","type":"link"}